Sektioner
- Bygge & Anlæg
- Børn & Unge
- Bil & Motor
- Mode & Skønhed
- Hus & Have
- Medier & Reklame
- Uddannelse & Karriere
- Computere & IT
- Samfund & Politik
- Kommunikation
- Detail & Service
- Kunst & Litteratur
- Energi & Miljø
- Fitness & Helse
- Videnskab & Forskning
- Rejse & Turisme
- Erhverv & Økonomi
- Mad & Drikke
- Forbruger Elektronik
- Medicin & Sygdom
- Underholdning & Musik
- Sport
I Europa udnyttes over halvdelen af alt plastaffald
I Europa er nyttiggørelsen af plastaffald ved genanvendelse og energifremstilling nu over 50 pct. Danmark ligger helt i front med langt over 90 pct. Men mange lande i Europa haler godt ind på os i førerfeltet. Det fremgår af et helt nyt studie udført for den europæiske plastindustri.
Den europæiske plastindustri, som Plastindustrien i Danmark er en del af, har netop udgivet sin 17. rapport om trends i produktion, efterspørgsel og nyttiggørelse af plast. Rapporten – der er på engelsk – hedder "Compelling Facts about Plastics 2006". Rapporten kan downloades på Plastindustriens hjemmeside www.plast.dk.2006 var året, hvor nyttiggørelse af plastaffald nåede 50 pct. for første gang. Understøttet af stærk vækst i både genanvendelse og energiudnyttelse, var stigningen i nyttiggørelse på 3 pct. fra 2005. Stigningen fandt sted samtidig med at væksten i efterspørgslen efter plast gik op med 4 pct. til 49,5 millioner tons plastråmateriale i EU 25 plus Norge og Schweiz (EU25+). Det er 50 pct. mere end stigningen i BNP.
7 europæiske lande (heriblandt Danmark), der tilsammen repræsenterer mere end 29 pct. af befolkningen, er i førerfeltet med nyttiggørelse af plastaffald på over 80 pct., og de er dermed stærkt på vej til at opfylde målsætningen om slet ikke at smide plastaffald på lossepladser, hvor denne værdifulde ressource går til spilde.
Forårsaget af fortsat stigende råvarepriser på nye plastmaterialer, forbedrede indsamlingssystemer og sorteringsteknologi samt høj efterspørgsel, steg mekanisk genanvendelse kraftigt i 2006 med 18 pct. Sammenlignet med et normalt år, var stigningen nærved fordoblet. De plastprodukter, som især er blevet materialegenanvendt i stigende grad, er plastflasker og folier, men også produkter som vinduesprofiler oplevede en stor stigning. Kapacitet for closed loop genanvendelse dukker nu også op i en del lande.
Samme kraftige vækst i nyttiggørelsen af plastaffald til energifremstilling har ikke fundet sted. Her var væksten kun de normale ca. 9 pct. Det afspejler efter plastindustriens vurdering, at investeringer i udbygning af affaldsbehandlingsanlæg tager længere tid, og at de voldsomme prisstigninger på alternative brændsler som kul, olie og gas derfor først slår igennem på lidt længere sigt.
I Danmark når vi vores gode resultater i nyttiggørelse af plastaffald via vores veludviklede investeringer i el – produktion og fjernvarme fra affald. Den velfungerende affaldssektor indebærer sammen vores genbrugssystem for plastflasker til sodavand, at vores andel af genanvendt plastaffald er forholdsvis lavere end den er i de øvrige lande i det europæiske førerfelt. Plastindustrien i Danmark og Miljøstyrelsen forventer dog, at EU målet om 22.5 pct. genanvendt emballageaffald af plast vil blive nået i 2008.
Bedøm denne artikel



del.icio.us
Digg
Kommentarer (0 skrevet):
Skriv din kommentar