apress: Energirigtigt udelys med 25 års levetid Energirigtigt udelys med 25 års levetid ================================================================================ apress on 23 June, 2008 12:49:00 – Udendørslamper fungerer bedst, når de kaster deres lys nedad, så de ikke forstyrrer oplevelsen af nattehimlen. De skal også have et langtidsholdbart design, en bred lyskegle og klart lys med en god farvegengivelse, så planter og bygninger tager sig godt ud. Rødhætte, Vægteren og Nattergalen opfylder alle disse krav og bruger cirka 6 gange mindre strøm end almindelige glødepærer, siger lysarkitekt Asger Bay Christiansen. Tåler fugt, kulde og stød Udviklingen af lysdioder er gået stærkt i de senere år, og nu er de kraftige nok til at blive anvendt i boligbelysning. De bruger næsten lige så lidt energi som sparepærer, men kan samtidig lysdæmpes. Desuden tænder de med fuld lysstyrke og bliver ikke svagere i løbet af deres levetid. De er også meget hårdføre og tåler både fugt, kulde og kraftige stød. – Vi garanterer, at lampernes dioder har en levetid på mindst 50.000 timer. Men de lyser sandsynligvis meget længere end det – måske 100.000 timer. Det ved vi bare ikke, fordi de er så nye. Sikkert er det i al fald, at man ikke behøver skifte lyskilde i vores diodelamper i meget, meget lang tid, siger Asger Bay Christiansen. Ligner halogenlys I modsætning til sparepærelys, der kun indeholder ni farver, har diodelys cirka tusind farver. Derfor minder det meget om halogenlys. Alligevel bruger dioder cirka 5 gange mindre strøm end halogenpærer. – Mange sætter sparepærer i deres udelamper, men sparepærer taber lysstyrke, når temperaturen falder. Ofte egner de sig heller ikke til at blive tændt og slukket hele tiden, som mange gør med deres udelys. Derfor er dioder et bedre valg, siger Asger Bay Christiansen.