Forside | Kommunikation | Gækkebreve bruges som branding

Gækkebreve bruges som branding

Skrift størrelse: Decrease font Enlarge font

Et stigende antal danske virksomheder forventes at bruge gækkebreve som en del af deres brandingstrategi. Dansk kommunikationsekspert forventer, at fænomenet for alvor bliver udbredt til næste påske.

I et overkommunikeret samfund er det svært at trænge igennem til modtagerne med traditionel markedsføring. Derfor ser virksomheder efter nye, kreative måder at markedsføre sig på.

"Effekten af traditionel direct marketing og salgsbreve er for lav," siger kommunikationsekspert Per Henriksen fra kommunikationsbureauet Frontal på Frederiksberg.

Derfor har Frontal udviklet et markedsføringskoncept, der bygger på gækkebreve.

"Det er en ikke særlig dyr men meget personligt kommunikationsform, hvilket ligger helt i tråd med tidens trends. Vores foranalyser viser, at gemmetiden for gækkebreve vil være højere end for traditionelle breve," siger han.

Frontal forventer inden for kort tid at kunne udtage et patent på sit gækkebrevs–koncept, som også kan bruges ud over landets grænser, og barsler derfor med et fællesnordisk koncept til det kommende års kampagne. Desuden tænkes konceptet kommercialiseret med gaveartikler såsom blomster og chokolade, ligesom man kender det fra højtiderne og Valentins Dag.

"Danske gækkebreve er højt værdsat i udlandet, og vi tror på, at vi med dette koncept får en døråbner på især det nordiske marked, hvor specielt IT–virksomheder, der er vores primære kunder, ofte ligner hinanden til forveksling. Uden at skulle røbe for meget her er vi ved at indgå en aftale med en leverandør af håndklippede gækkebreve i Japan, der har en lang tradition for den type papirhåndværk. Klippene kan fint kombineres med nordiske versefødder," slutter Per Henriksen.

Du kan læse mere om Frontal ved at klikke her

Tilføj til: Add to your del.icio.us del.icio.us | Digg this story Digg | Tilmeld til aNyhed.dk aNyhed

Kommentarer (0 skrevet):

Skriv din kommentar comment

Skriv venligst koden som du ser i billedet:

  • email Email til en ven
  • print Udskriftsvenlig udgave
  • Plain text Kun tekst
Tags
Der er ingen tags for denne artikel
Bedøm denne artikel
0