Forside | Samfund & Politik | Kommune svigter kræftramt barn

Kommune svigter kræftramt barn

Skrift størrelse: Decrease font Enlarge font

En mor til tre bliver nægtet nogen form for offentlig hjælp. Trods et kræftramt barn, må hun kæmpe for mad på bordet. Faaborg–Midtfyn kommune på Fyn nægter hende både hjælp til børn og den basale kontanthjælp. Lægerne ryster på hovedet.

Lone Olesen fra Midtfyn har igennem ti år selv passet sin kræftsyge og hjerneskadede dreng, Mathias, og to andre børn uden at modtage nogen form for offentlig hjælp. Mathias har prøvet at gå i skole, men da han har svært ved at modtage og bearbejde sanseindtryk, gik hans udvikling i den forkerte retning. Lone Olesen greb ind og tog Mathias hjem fra skole for at genoptage genoptræningen og undervisningen i hjemmet.

Droppet af velfærdssystemet

Lone Olesen har arrangeret socialt samvær med Mathias´ venner i fritiden, så han får dækket de sociale behov, og i det hele taget har hun arbejdet hårdt gennem mange år for at skabe en normal tilværelse for sin syge søn.

– Men det er kommunen ikke enig i, og i stædighed har sagsbehandlerne nægtet hende støtte med mindre Mathias kommer i skole igen. Det er på trods af at lægerne, mener det er bedst for Mathias at få undervisning hjemme. Det er snart to år siden, at Lone tog ham hjem fra skolen, og lige siden har kommunen nægtet hende nogen form for støtte.

"Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at noget som det her kunne ske i Danmark. Det danske velfærdssystem har simpelthen droppet mig og min familie," siger Lone Olesen.

Læger kan ikke overbevise kommunen

Hun har to lægeanbefalinger fra overlæger på Odense universitetshospital, som anbefaler hjemmeundervisning af Mathias. Læger, som kender Mathias, og som har fulgt ham siden han blev syg for snart 10 år siden.

Faaborg–Midtfyn kommune nægter at forholde sig til disse lægeerklæringer, fordi de ikke har bedt Lone om dem. Hele kommunalbestyrelsen i Faaborg–Midtfyn kommune er bekendt med sagen, men de bakker fag sekretariatet op om deres beslutning om, at Mathias skal i specialskole. Det er således en samlet kommunalbestyrelse, som passivt ser til, at en enlig mor som på bedste vis tager ansvar for sit handicappede barn nu ikke har råd til mad til sine børn. Lone har nu i 14 måneder klaret sig af en kassekredit og fondshjælp. Pengene er brugt op, og venner og bekendte har startet "Mathias støtteforening".

SMS donationer til Mathias

Da Dennis Andersen skulle i gang med at undersøge priserne og regler for donationer, gik første opkald til Telia der venligt sendte manden videre til en af branchens mere kendte og kommercielle udbydere.

"Jeg kan godt bekræfte vi står inde for Mathias Støtteforening, og det er korrekt at smsdonationer.dk er gået med som sponsor, primært for at hjælpe en hjerneskadet dreng der fortjener støtte fra nu af" udtaler Lars–Bo Johansen fra smsdonationer.dk.

Ved at sende en SMS besked med teksten HJÆLP til 1220, vil alle kunne bidrage til Mathias, og i det her tilfælde valgte vi at gøre det gratis, da man ikke kan forvente en lille dansk familie har midler til at sætte en så professionel kampagne op.

– Vi har forsynet familien med diverse regelsæt, kontrakter og en brancheaftale da det er forudsætningen, men når det så er sagt så håber jeg at den danske befolkning vil sende en enkelt SMS frem for at gå på posthuset med girokort, og donere 100,– for det har familien fortjent.

Du kan finde mere information ved at klikke her

Tilføj til: Add to your del.icio.us del.icio.us | Digg this story Digg | Tilmeld til aNyhed.dk aNyhed

Kommentarer (0 skrevet):

Skriv din kommentar comment

Skriv venligst koden som du ser i billedet:

  • email Email til en ven
  • print Udskriftsvenlig udgave
  • Plain text Kun tekst
Tags
Der er ingen tags for denne artikel
Bedøm denne artikel
0